Som advokat er jeg underlagt en række regler. Målet hermed er at give dig tryghed som klient. I den forbindelse kan jeg oplyse dig om følgende:
Jeg driver min advokatvirksomhed gennem et advokatanpartsselskab: Mette Lund Thomsen Advokatanpartsselskab, CVR-nr. 40 62 52 08 og er dermed underlagt reglerne i Bekendtgørelse nr. 1427 af 11. december 2007 om advokatselskaber.
Jeg er beskikket som advokat af Justitsministeriet i Danmark og er medlem af Advokatsamfundet, ligesom jeg er omfattet af en sædvanlig advokatansvarsforsikring og advokatgarantiforsikring tegnet i Lloyd’s of London via Dahlberg Assurance Agentur A/S.
Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af mig, uanset hvor virksomheden udøves.
Jeg er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejeloven § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.
Jeg anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg/værneting.
I tilfælde af at min behandling af din sag eller mit honorar ikke lever op til dine forventninger, opfordrer jeg dig indledningsvis til at tage kontakt til mig for en snak. Ønsker du at indgive en egentlig klage over behandlingen af sagen, skal klagen indgives til Advokatnævnet inden 1 år efter, at det, der skal klages over, er konstateret. Ønsker du at klage over honoraret, kan det også ske til Advokatnævnet senest 1 år efter honorarkravet blev kendt.
Kontaktoplysninger på Advokatnævnet:
Advokatnævnet
Kronprinsessegade 28
1306 København K
T: 33 96 97 98
E: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk
Se eventuelt yderligere oplysninger på www.advokatsamfundet.dk eller på www.advokatnaevnet.dk.
PERSONDATAPOLITIK
Nedenfor kan du læse om behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med min sagsbehandling af din sag.
Kontaktoplysninger m.v. Dataansvarlig
Jeg er som udgangspunkt dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med min sagsbehandling. Jeg driver virksomhed i regi af følgende selskab:
Mette Lund Thomsen
Advokatanpartsselskab
Nørreport 26D, st.
8000 Aarhus C.
CVR: 40 62 52 08
Formålene med persondatabehandlingen, kategorierne af oplysninger og behandlingsgrundlaget
Når du er klient hos mig, eller i proces til at blive det, behandler jeg dine personoplysninger.
Oplysningerne behandler jeg for at kunne opfylde den aftale om juridisk bistand, som vi har indgået med hinanden, jfr. persondataforordningens artikel 6, 1. b.
De mere konkrete formål med behandlingen afhænger i høj grad af den konkrete sag.
Ligeledes afhænger typen af oplysninger, jeg behandler, i høj grad af den konkrete sag, men typisk vil det være:
- Kontaktoplysninger (navn, adresse, mailadresse, telefonnummer)
Endvidere behandler jeg i nogle tilfælde (såfremt det er nødvendigt for korrekt varetagelse af dine interesser):
- Bankoplysninger
- Skatteoplysninger
- Oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt.
- Oplysninger om personlige/private forhold, der er relevante for sagsbehandlingen i øvrigt såsom strafbare forhold, skilsmisse, samvær mv.
- Oplysning om dit CPR-nummer
Nogle af disse oplysninger kan være såkaldte personfølsomme oplysninger. Når jeg behandler følsomme oplysninger, sker dette, foruden med hjemmel i persondataforordningens artikel 6, 1 b, med hjemmel i persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
Oplysninger om strafferetlige forhold behandler jeg som beskikket forsvarer, dvs. det er en behandling, der foretages under kontrol af domstolene og som således har hjemmel i persondataforordningens artikel 10.
Jeg håndterer ikke klientkontomidler eller pengeoverførsler i øvrigt, og jeg er derfor ikke underlagt hvidvaskloven.
Eventuelle kategorier af modtagere:
Dine oplysninger vil blive overgivet til eksterne 3. parter i det omfang, det er nødvendigt for at varetage dine interesser i den konkrete sag (eller hvis jeg bliver berettiget pålagt det af offentlige myndigheder såsom politiet, SKAT og/eller domstolene). De eksterne 3. parter vil i mine sager typisk være: Parter, partsrepræsentanter, domstole samt offentlige myndigheder.
Eventuelle overførsler til tredjelande
Jeg overfører ikke dine oplysninger til lande udenfor EU.
Tidsrum for min persondatabehandling
Jeg behandler kun dine personoplysninger i det omfang, at det tjener et sagligt formål i den konkrete sag.
Ift. sletning af sagerne og de heri lagrede oplysninger, følger jeg følgende politik:
Sagsakter modtaget fra domstolene, Politiet eller andre offentlige instanser bliver som udgangspunkt slettet/irreversibel anonymiseret ved sagens afslutning, hvilket sker som led i sagens arkivering.
Jeg opbevarer øvrige sagsoplysninger i op til 10 år efter sagens afslutning. Herefter tages skridt til sletning/irreversibel anonymisering af oplysningerne i sagerne.
Årsagen til den 10 års opbevaringsperiode er følgende:
Både af hensyn til klienterne – der somme tider flere år efter en sags afslutning, ønsker oplysninger fra en gammel sag/sagen genåbnet – såvel som af hensyn til min egen interesse i at kunne dokumentere min sagsbehandling, er det både nødvendigt og proportionalt, at visse dele af sagerne gemmes i den nævnte 10 års periode, der samtidig er den ultimative forældelsesfrist for et eventuelt rådgiveransvar.
I det omfang, at opbevaringen af oplysninger er begrundet i hensyn udelukkende til mit firma, sker opbevaringen med hjemmel i persondataforordningens artikel 6, 1. f. De hensyn til mit firma, der ligger bag opbevaringen, er angivet ovenfor.
Sikkerhedsmæssige foranstaltninger
Min IT-løsning drives som en hostet løsning via Unik Advosys, hvor samtlige sagsdata og personoplysninger opbevares.
Unik System Design A/S fungerer som databehandler, og jeg har indgået databehandleraftale med dem i overensstemmelse med persondataforordningens artikel 28.
IT-miljøet er beskyttet med passende og opdaterede tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder firewall, antivirus og løbende backup.
Tavshedspligt og god advokatskik
Som advokat er jeg endvidere underlagt tavshedspligt og reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126 samt de advokatetiske regler. Alle personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med disse regler.
Dine rettigheder
Du har i udgangspunktet ret til at få indsigt i de personoplysninger, jeg behandler om dig.
Du har ret til at gøre indsigelse mod min behandling af dine personoplysninger.
Du har ret til berigtigelse af dine personoplysninger (såfremt jeg ligger inde med forkerte oplysninger).
Du har ret til at få min behandling af dine personoplysninger begrænset, i det omfang lovgivningen i øvrigt ikke tilsiger, at jeg skal behandle oplysningerne.
Du har ret til at anmode mig om at slette personoplysningerne, og i det omfang lovgivningen i øvrigt ikke tilsiger, at jeg skal behandle oplysningerne, vil jeg efterkomme en sådan anmodning.
Du har i udgangspunktet krav på at få indsigt i de oplysninger, jeg behandler om dig.
Hvis jeg behandler dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage, og jeg vil derpå ophøre med at behandle oplysningerne, medmindre jeg også behandler oplysninger på andet juridisk grundlag end dit samtykke.
Vejledning og henvisning:
Hvis du er uenig i lovligheden af den måde, jeg behandler dine personoplysninger på, er du meget velkommen til at rette henvendelse til mig. Kontaktoplysningerne står ovenfor.
Advokatsamfundet har endvidere udgivet en vejledning om advokaters behandling af personoplysninger, som du kan finde på Advokatsamfundets hjemmeside: https://www.advokatsamfundet.dk
Du har også mulighed for at indlevere en klage til Datatilsynet:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk